Live betting

Live betting appelerer til de fleste sportselskere

Næsten uanset hvilken sportsgren du foretrækker er der mulighed for at spille live betting. Store bookmakere som Betfair og Bwin tilbyder live spil på en lang række af sportsgrene. Det som gør live betting så populært er adrenalin kicket man kan opnå ved at læse et spil og satse sine penge udfra mavefornemmelse og spilforståelse. Rigtig mange oddser på fodbold og tennis og langt de fleste af disse forsøger at forudsige resultaterne på forhånd, men med live betting, behøver man ikke sætte sig så meget ind i om et givent hold har tendens til at tabe på hjemmebane, eller om de er inde i en god stime. For med live betting kan man nøjes med at bruge sine øjne og følge en turnering, enten på fjernsyn, PC eller live, og se hvilket hold eller hvilken atlet der ser ud til at ramme dagen.
Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er en forudsætning, at man har et stort kendskab til en bestemt tennis spiller, eksempelvis, og ved om han eller hun er bedst på hardcourt eller grusunderlag. Det hjælper selvfølgelig at have kendskab og jo større kendskab jo bedre, vil de fleste nok mene, men det er ikke alfa og omega, fordi man med live betting mere forholder sig til den konkrete situation og det konkrete spil, end man forholder sig til statistikker og tendenser. Med den moderne teknologi er det muligt at holde bookmakernes hjemmesider helt opdaterede og friske så oddsne hele tiden følger spillets udvikling. Sidder man for eksempel og følger en kamp mellem FC Barcelona og Real Sociedad i fjernsynet, og får det ene hold pludselig rødt kort, ja så kan man skynde sig ind og satse penge på det hold, der nu har fået en fordel af at være en mand mere på banen. Selvfølgelig er det hele tiden et spil mod bookmakeren der sidder i den anden ende af systemet og ændrer oddsne, alt efter hvordan fordelene synes at ligge eller hvilket hold der synes at have momentum.

Mange markeder på fodbold

Her i europa er fodbold langt den populæreste sportsgren og der findes ufattelig mange markeder omkring de store ligaer, Serie A, Bundesligaen, Premier League og den spanske La Liga. Her kan der spilles på meget generelle markeder, såsom hvem vinder en bestemt kamp eller hvem vinder ligaen i denne sæson. Disse spil er tilgængelige for samtlige af de europæiske ligaer samt mange af de syd-amerikanske og asiatiske ligaer. På de store ligaer er der dog mange flere markeder end disse overordnede. Man kan f.eks. spille på, hvilket hold der får flest gule kort i en specifik kamp eller hvilket hold der først får 3 hjørnespark. Selvfølgelig kan man også spille på enkelte spillere, så som Leonel Messi eller Cero Immobile. Man kan spille på om de scorer det første mål i en kamp, hvor mange mål de scorer i en kamp eller om de overhovedet scorer. Går vi helt ned i detaljegraden kan der også spilles på 10 minutters intervaller. For eksempel kan man spille på at det første mål i en udvalgt kamp bliver scoret mellem det 30. og det 40. minut. Dette appelerer nok i særlig høj grad til live betting spillere, som kan sidde og følge kampene og slå til, når et hold har momentum.

Tennis og Live Betting

Sidder man og følger en halv-kedelig tenniskamp kan den hurtigt piftes op med live betting. På udvalgte kampe er det muligt at spille på de enkelte set og de enkelte partier, hvilket hurtigt gør en tenniskamp meget mere spændende. De høje odds ligger som regel der hvor en spiller bryder en modspillers serv, fordi serven for langt de fleste spillere er en fordel. Vil man have endnu højere odds er der som regel noget at komme efter, hvis man forudsiger hvor mange partier en spiller hiver hjem i et givent set. Sidder man og ser en tenniskamp mellem f.eks. Pliskova og Halep og kan man mærke at udfaldet højst sandsynligt bliver marginalt men at Halep nok kommer til at vinde, ja så kan man spille på set cifrene 6-7 der er den tætteste vindermargin i tennis. Ofte kan man vinde pengene igen over 10 gange, hvis man forudsiger de præcise set cifre. Det er også muligt at spille på om et udvalgt set går i tiebreak, hvilket tit er tilfældet hvis de aktører er omtrent lige gode. Når det kommer til de helt store turneringer som Wimbledon og US Open kan der spilles helt ned på de enkelte point eller på markeder som “flest serveesser” eller “flest dobbeltfejl,” nogle teknikaliteter der kan være rigtig svære at forudsige, men for den der har sat sig godt ind i et marked og virkelig studeret nogle enkelte tennisspillere er det faktisk muligt at komme med nogle ret så præcise forudsigelser.
Tennis er en af de sportsgrene som der ofte er live streaming på, hvilket gør det nemt at følge udviklingen i en turnering og de enkelte spillere, hvilket gør ens chancer for at opnå succes med live betting endnu større.

bookmakere med live streaming

Mange bookmakere har valgt at servicere deres kunder med live billeder fra forskellige sportsbegivenheder, hvilket gør live betting en hel del sjovere. Bookmakerne må betale for at få lov at streame sportsbegivenheder, så det er ikke alle bookmakere der tilbyder live betting, der nødvendigvis også tilbyder live streaming.
Disse bookmakere tilbyder live billeder til deres kunder
– Bwin
– Bet365
– Betfair
– Nordicbet
– Unibet
– Betson
– Betsafe
– Ladbrokes
For at få adgang til live streaming gennem bookmakernes hjemmesider skal man først registrere sig og typisk indbetale et beløb at spille for. Ofte ligger beløbet omkring de 100 kr. Man skal dog ikke betale for at streame sportsbegivenhederne. Lige så snart man er oprettet som bruger, er der adgang til samtlige streaming events der spænder over alt lige fra international fodbold (mange tyske bundesliga kampe) til ishockey, tennis og kricket. Det har i særdeleshed betydning for underholdningsværdien at man kan følge sine investeringer i væddemål via live streaming og ty til live betting, når de gode muligheder viser sig. Oplevelsen af at forudsige visse resultater – og endda tjene en skilling på det – kan være ubeskriveligt god, og har man først oplevet den, kan man nemt opbygge en lille afhængighed, som i visse tilfælde kan udvikle sig uhensigtsmæssigt, så man skal huske at være påpasselig med live betting og tage sine forholdsregler. Hvis man ved med sig selv, at man har tendens til afhængighed, eller at der er tradition for dette i ens familie, kan det være en ide at klikke forbi den danske hjemmeside ludomani.dk der tilbyder rådgivning til spilafhængige og folk der er i tvivl om om de er ved at udvikle en afhængighed.

Hvad er et godt odds?

Når først man er logget ind og kommet igang med live betting, kan man sagtens blive grebet af en stemning og komme til at handle overilet. Sagt med andre ord kommer man længst med live betting, hvis man samtidig kan have lidt is i maven og ikke gribe ud efter alt, hvad der på overfladen ser ud til at være en god mulighed. Det kræver ofte noget tid at blive i stand til at gennemskue, hvad der er et godt odds. Et godt odds er ikke bare et højt odds men derimod et odds, som man vurderer at bookmakeren har sat for højt når man kigger på hele sammenhængen. Og for at forstå sammenhængen må man nødvendigvis besidde noget viden. Hvis man vil være i stand til at spotte de gode odds er det derfor bedst, at man sætter sig ind i en overskuelig sportsgren og et interessant håndpluk af aktører. Det kunne eksempelvis være tennissporten, som man satte sig grundigt ind i og lærte verdensranglistens top 20 lidt at kende. Finder man f.eks ud af at en af spillerne typisk er en “langsom starter” som ofte taber det første sæt, ja så kan der her være en fidus til at fange bookmakerne, når de sætter oddsne for højt. Og det er her live betting bliver rigtig interessant. For taber en tennis spiller det første sæt af en 5-sæt kamp, så sætter bookmakeren typisk oddset på at den pågældende spiller skal vinde i vejret. Og hvis man så sidder på den anden side af live betting skærmen med sin insider viden om den langsomme starter, så er det her man skal byde ind og slå til mens oddset er højt. Man kan sammenligne det lidt med et børsmarked, hvor aktiekurserne stiger og falder alt efter om et selskab ser ud til at klare sig godt eller skidt. På samme måde er kendskab og insiderviden nogle af grundforudsætningerne for langvarig succes i live betting.

hold dig til nogle få sportsgrene

Det anbefales, at man holder sig til nogle få sportsgrene, som man kan overskue og nå at sætte sig ind i. Ofte er tiden en vigtig faktor, da det kræver umådelig meget tid at sætte sig grundigt ind i en sportsgren for slet ikke at tale om alle de spillere eller klubber man skal sætte sig ind i, deres formkurver, tendenser til at tabe stort på udebane eller tage alle sine point på hjemmebane, etcetera. Med en tennisspiller kan der også være tale om enkelte turneringer som de typisk klarer sig godt i. Vores egen Caroline Wozniacki klarer sig for eksempel næsten altid godt i Tokyo turneringen Pan Pacific Open af en eller anden årsag. Det er ikke alle bookmakere der kigger på den slags, de fleste ser blot på, hvordan en spiller er rangeret på verdensranglisten og hvor god formkurven er. Alle kneb gælder når det kommer til live betting og der er intet der taler imod at man slår sig sammen med andre spillere for at få udbytte af hinandens viden. Således kan man nå en langt dybere viden om en enkelt liga eller få flere nuancer af et ischockey holds formkurve, et baseballholds løbestatestik osv.. Fordelen ved at være flere om at spille sammen er også, at man kan dele de gode oplevelser, sejrene og og nedturene og at man har nogen der kan holde ens spilletrang lidt i skak, så man ikke pludselig har brugt halvdelen af ens månedsløn på live betting. Det er jo ikke meningen.

Live betting og mådehold

Hvis man ved at man har tendens til at overforbruge og måske endda har registreret begyndende spilafhængighed, så er det om at få gjort noget ved problemet hurtigt. Live betting kan hurtigt aktivere og øge adranelin niveauet i kroppen og give dig lysten til at handle hurtigt og satse penge på væddemål, du ikke har sat dig ordentlig ind i. Som tommelfingerregel kan man sige: Sørg for at holde nogle gode pauser, tag eksempelvis tre dage i streg uden nogen former for pengespil, så du giver din hjerne et frirum og dine tanker reflektion. Det er tit i sådanne pauser, at man kan se i et klarere lys, om man egentlig er ude i en usund vane og om man egentlig burde sætte forbruget lidt ned. Eller måske meget ned. En anden god regel er at sørge for at kommunikere sit forbrug og sine spiloplevelser til venner eller familie. På den måde sikrer man sig, at man ikke går helt i selvsving fordi man er tvunget til at høre andres vurdering af ens spilforbrug. Det kan være ubehageligt, at få den besked af ens nærmeste ven, at man burde få bedre styr på sine spilvaner men alternativet er meget værre, og man må huske sig selv på, at ens venner og familie ikke er til for at dømme en, men netop forsøger at gøre en en tjeneste, hvis man altså er kommet ud på et overdrev. Som en tredje mulighed kan man også lave et skema for sig selv, hvor man kortlægger en måneds forbrug og ser på, hvor mange penge, eller hvor meget tid, man i udgangspunktet havde tænkt sig at forbruge, og hvor meget man så rent faktisk brugte. Hvis man sætter en ramme op for sig selv eller nogle få enkle regler, kan det tit give en bedre samvittighed omkring live betting og gøre at man ikke kører ud af en tangent og solder hele din opsparing væk.

Udforsk live bettings mange muligheder

For sportselskere der ikke har prøvet live betting før er der mange steder at gå hen og mange muligheder at udforske. Fodbold og tennis er som tidligere nævnt, de sportsgrene hvor der er meget at spille på, men hvis man ikke har noget imod at prøve kræfter med noget nyt, så er der rige muligheder for dette. Hvad med for eksempel at udforske amerikanernes nationalsport baseball? Hos europæiske betting firmaer er der masser af baseball at spille på, og der er live streaming ugentligt fra de store ligaer. Når først man har sat sig ind i nogle få basale regler og ved hvordan innings systemet fungerer, så kan baseball være en rigtig underholdende sport at følge med i, og spændingen bliver kun endnu større ved at sætte væddemål på live betting.
Foruden baseball findes der også live betting markeder centreret omkring beach volley, basketball, cricket, badminton, amerikansk fodbold, boksning og meget, meget mere. Især de store internationale bookmakere har udvalg der er store nok til, at man ville kunne afprøve en ny sportsgren hver dag i en måned og stadig ikke have udforsket alt. Og er man ikke så meget til de traditionelle sportsgrene, er der også Esport, den såkaldte elektroniske sport, man kan spille live betting på. Esport er konkurrencer der foregår på computer, og der spilles typisk på de strategiprægede spil såsom CS:GO eller League of Legends. Der kan spilles om alt, lige fra vinderen af en kamp til udfaldet af et enkelt kort. Har man de rød-hvide briller på kan man endda spille dansk, når drengene fra Astralis deltager i store internationale konkurrencer.

Er der skyggesider ved live betting?

I det store hele er live betting en rigtig god opfindelse der bringer underholdning til mange sportselskere og pengespilsentusiaster over hele verden. Selvfølgelig er der en skyggeside ved pengespil generelt, som kaldes ludomani, og det er noget de fleste pengespillere stifter bekendtskab med fra til anden. Ludomani knytter sig dog ikke specielt til live betting, men ved live betting bør man tage sig i agt for ikke at blive afhængig af, det lille ”rush” der er forbundet med at spille på en kamp man sidder og ser. Flere live bettere beretter at det er blevet sværere at underholde sig ved det at se en sportsbegivenhed uden at have sat penge på udfaldet. Dette er selvfølgelig uhensigtsmæssigt og bør være et tegn på, at man er ved at begive sig ud på et overdrev og måske skulle begynde at trappe lidt ned eller afstå fra at bruge live betting i en periode.